For mange er Dungeons & Dragons ikke bare et rollespil. Det er selve rollespillet. Når nogen siger fantasy, ser vi straks krigeren, tyven og troldmanden omkring bordet. D&D har åbnet hobbyen for utallige spillere, og styrkerne er tydelige: Et genkendeligt univers, enorme mængder materiale og et fælles regelsprog, som gør det let at finde en gruppe.
D&D står heller ikke stille. Femte edition er blevet revideret med nye grundbøger og gratis basisregler, og udgaven kaldes nu 5.5e på D&D Beyond. Spillet er altså langt fra dødt. Men måske er tiden løbet fra idéen om, at alle fantasyfortællinger skal spilles med D&D.
For D&D vil grundlæggende fortælle historier om helte. Figurerne får flere hit points og stadig vildere kræfter. Kamp fylder meget, og mange udfordringer handler om, hvad gruppen kan besejre. Det fungerer fremragende til storladen fantasy. Ønsker man derimod snavs under neglene, farlige valg og en verden, hvor den lokale rottefænger ikke nødvendigvis overlever mødet med kælderens beboer, findes der spil, som rammer bedre.
Warhammer Fantasy Roleplay er et godt eksempel. Her begynder man ikke nødvendigvis som udvalgt helt, men som soldat, håndværker, skriver eller en anden almindelig person fanget i en mørk og urimelig verden. Skader, sygdom, korruption og social status er en del af fortællingen. En sejr kan være at afsløre kulten, redde halvdelen af byen og slippe derfra med de fleste lemmer i behold.
WFRP kan være tungere og mere detaljeret, men reglerne understøtter en klar stemning af sort humor, beskidt fantasy og konsekvenser. Den femte edition bygger videre på fjerde, men strømliner reglerne og bevarer kompatibiliteten med størstedelen af det eksisterende materiale. Det er attraktivt for grupper, der ønsker lange kampagner med intriger, efterforskning og figurer, som bliver mærket af deres oplevelser.
Dragonbane går en anden vej. Det svenskfødte spil bruger et enkelt færdighedsbaseret d20-system, hvor man skal slå lavt. Det er hurtigt at lære, kræver lidt forberedelse og blander farlige eventyr med selvironi og kaos. En kamp kan stadig gå grueligt galt, men tempoet er højt, og ja: Man kan spille en menneskelignende and, uden at nogen behøver forklare hvorfor.
Dragonbane er oplagt til klubaftener, nye spillere og korte eventyr, men kan også bære længere kampagner. Det viser, at fantasy kan være spændende, dødeligt og virkelig morsomt uden tre grundbøger og et kursus i character builds.
Der findes mange andre alternativer. Pathfinder tilbyder taktisk dybde, Vaesen nordisk mystik, Call of Cthulhu efterforskning og rædsel, mens Forbidden Lands handler om udforskning og overlevelse. Det bedste spil er ikke nødvendigvis det største, men det hvis regler skaber den oplevelse, gruppen ønsker.
Tiden er ikke løbet fra Dungeons & Dragons. Det er stadig en fantastisk indgang til hobbyen. Men tiden er måske løbet fra at vælge det af gammel vane. Rollespil har aldrig været mere varieret, og nogle gange begynder det bedste eventyr med at lægge den velkendte tyvesidede terning fra sig – eller i Dragonbanes tilfælde lære, at den helst skal lande lavt.